Se nyhedsbrevet i browser
 
 
Nyhedsbrev fra Brøndby Kommune uge 21, 2026

Kom til fest for faglærte – 8. juni kl. 17.00–18.30

Brøndby Kommune hylder de faglærte og deres store betydning for lokalsamfundet og erhvervslivet. For anden gang inviteres nyuddannede faglærte borgere til fejring på Rådhuset. (Foto: fra sidste års fejring)
 
 
 

Alle tre folkeskoler har nu egen skoleskov

Brøndbyøster Skole har fået sin egen skoleskov. Tirsdag plantede elever fra 5.B og 5.C nemlig 450 træer, og dermed er visionen om grønne læringsrum ved alle tre folkeskoler nu blevet realiseret takket være gode samarbejdspartnere og stærke frivillige kræfter.
 
 
 

Letbanen runder én million passagerer

På knap syv måneder har Letbanen rundet en milepæl: én million rejser er gennemført siden åbningen af første etape mellem Ishøj og Rødovre Nord – med to stop i Brøndby. Til august åbner 17 nye stationer på resten af strækningen fra Rødovre til Lundtofte.
 
 
 

Ny SSP-plan vedtaget i Kommunalbestyrelsen

Den nye SSP-plan sætter retningen for kommunens kriminalpræventive indsats blandt børn og unge frem mod 2030. Planen skal sikre, at Brøndby fortsat er et trygt sted at bo og vokse op.
 
 
 

Fejr sommeren ved Brøndby Strand – Blå Flag-hejsning 4. juni kl. 16.30

Når Blå Flag hejses på Brøndby Strand, markerer det rent og indbydende badevand. Kom og fejre med os ved Strandporten overfor Strandcaféen – vi byder på is, kage, lemonade og kaffe.
 
 
 
 

Borgmesteren rykker ud

Kom forbi til en kop kaffe og en hyggelig snak med Maja Højgaard om det, der fylder i din hverdag. Borgmesterkontoret rykker nemlig igen ud i bydelene.

Onsdag den 27. maj kl. 17.00–18.00
Brøndby Strands Sejlklub, Brøndby Havnevej 20

Samtalerne er uformelle, og borgmesteren kan derfor ikke sagsbehandle. Har du brug for at drøfte en konkret sag, kan du skrive til borgmester@brondby.dk. Tilmelding er ikke nødvendig.

Læs mere om kommende besøg i bydelene
 
 
 
 
 

Spændende foredrag: Den tredje alder – gør den til livets bedste

 
Seniorrådet inviterer til et inspirerende og tankevækkende foredrag. Føler du, at hverdagen mangler inspiration, glæde eller retning? Eller savner du bare nye perspektiver?

Kom og hør forfatter, stresscoach og foredragsholder Hanne Faldborg, som deler sin “værktøjskasse” til et mere meningsfuldt og livsgladt liv.

Det foregår onsdag den 27. maj kl. 16.00–18.00 i Møllesalen på Gildhøjhjemmet. 
 
Det er gratis at deltage – alle er velkomne, og du møder bare op.



 
 
 

Aktuelle kulturarrangementer

Fars legestue i Brønden 26.05.26

Kom og mød andre fædre, når Fars Legestue slår dørene op i Brønden. Fars Legestue er for børn op til 2 år og deres fædre.

Læs mere

 
 

Hyg & Lyt – Dyr og nøgleringe på Brøndbyvester Bibliotek 28.05.26

I Hyg & Lyt-klubben handler det om at give børn mellem 8 og 9 år gode læse- og lytteoplevelser - og samtidig have det sjovt med kreative projekter.

Læs mere

 
 

Dokumentarfilm og litteratur: Roskilde i Brønden 02.06.26

Går turen til Roskilde Festival? Er du nysgerrig på oplevelsen? Dokumentaren skildrer et stemningsbillede, der fortæller om det farverige og musikalske kraftcenter festivalen er.

Læs mere

 
 

Ledige job i Brøndby Kommune

Vil du være vores nye kollega? Lige nu søger vi fx:

Se alle ledige stillinger
 

Ugens fotos: Dyrene er tilbage i Strandparken. Skotsk højlandskvæg græsser nu igen i Brøndby ved Stubbe Sø og Holmesø, hvor de er med til at pleje naturen og skabe et mere varieret landskab. Dyrene kommer fra Ishøj Dyrepark, hvor dyrepassere hver dag sørger for, at de bliver passet og tilset.

Har du også taget et billede fra Brøndby? Så bliver vi rigtig glade, hvis du deler det med hashtagget #mitbrøndby – eller sender det til kommunikation@brondby.dk

 

  Link til Facebook-side   Link til Instagram-profil   Link til LinkedIn-side