Se nyhedsbrevet i browser
 
 
Nyhedsbrev fra Brøndby Kommune uge 6, 2026

Snevejret udfordrer – beredskabet er i fuld gang

De gæve folk i vinterberedskabet knokler med at rydde og salte veje og stier. Snerydderne kører faste ruter i hele kommunen og gør deres bedste, også når sneen falder tæt.
 
De kan ikke være alle steder på én gang, og især ved kraftigt og længerevarende snefald kan der gå lidt tid, før alle områder er ryddet. Tak til jer der knokler – og tak for borgernes tålmodighed. Pas godt på hinanden derude.
 
 

Brøndbys nyuddannede faglærte fejret på rådhuset

Brøndby Kommune fejrede mandag aften nyuddannede faglærte borgere på rådhuset. 16 nyuddannede – herunder elektrikere og social- og sundhedshjælpere/assistenter – modtog diplom og velfortjente klapsalver.
 
 
 

Brøndby Strand får ny bymidte: Vejareal nedlægges for at skabe plads til fremtidens centrum

Brøndby Kommune tager nu næste skridt i udviklingen af Fremtidens Brøndby Strand. Til foråret bliver en del af vejarealet mod Borgmester Kjeld Rasmussens Boulevard nedlagt, så der kan skabes plads til en ny bymidte og bedre sammenhæng i området.
 
 
 

Juniormesterlære-ordningen fortsætter

Kommunalbestyrelsen har besluttet at fortsætte juniormesterlære for elever i 8. og 9. klasse i den nuværende organisering og at indgå en ny aftale med NEXT/FGU Vestegnen om om fortsat udbud af praktiske undervisningsforløb.
 
 
 
 

Kommunalbestyrelsen besluttede ...

Brøndbys nye kommunalbestyrelse har netop holdt sit første møde på rådhuset. Med 29 punkter på dagsordenen var der rigeligt at drøfte og tage stilling til.

Husk, at du altid kan følge med, når de lokale politikere træffer beslutninger. Og hvis du ikke har tid eller lyst til at lægge vejen forbi rådhuset, kan du se alle møder i kommunalbestyrelsen efterfølgende.

Vi optager nemlig alle møder, så du kan se dem senere – enten i deres fulde længde eller som udvalgte punkter fra dagsordenen.
 
 
 

Skraldemandens vinterbøn

 
Lad os hjælpe hinanden med at komme godt og sikkert gennem vinteren.

Vi sørger for at rydde sne og salte på de vigtigste veje, pladser og stier. Som grundejer kan du gøre en stor forskel ved at rydde sne og salte eller gruse foran din ejendom og fra indgangen til huset hen til skraldespandene, så skraldemændene kan komme sikkert hen til dem.

Se alle gode råd til vinterklar snerydning på www.brondby.dk/sne
 
 
 
 

Aktuelle kulturarrangementer

Finals i Brønden 07.02.26

Vi kårer vinderne af Brøndby eCup 2026. Kom og vær med til et kæmpe brag af en finale i Brønden.
 
 

Brætspilscafé 09.02.26

Hver mandag holder vi brætspilscafé i Brønden, hvor den står på spil, snak og hygge for alle pengene. 

Læs mere

 
 

Lyden af Brønden 12.02.26

Er du glad for elektronisk musik, beats, lyd, remix og dans? Så kom forbi til Lyden af Brønden, som er et musik- og danseprojekt for børn og unge fra ca. 4.-9. klasse

Læs mere

 
 

Ledige job i Brøndby Kommune

Vil du være vores nye kollega? Lige nu søger vi fx:

Se alle ledige stillinger
 
Iskolde øjeblikke fra Strandparken. Har du også taget et billede? Del det med hashtagget #mitbrøndby, så vi kan følge med – eller send det til os på kommunikation@brondby.dk.
  Link til Facebook-side   Link til Instagram-profil   Link til LinkedIn-side  
 

Vinter ved vandet. Råt. Stille. Smukt.

Klar til en kold tur på stranden? Det er det hele værd, når du ser, hvordan vinteren har forvandlet sandet og vandet til et sandt vinterparadis.