Se nyhedsbrevet i browser
 
 
Nyhedsbrev fra Brøndby Kommune uge 12, 2026

Kom til Brøndby Jobmesse den 25. marts kl. 13-15

Op mod 70 virksomheder står klar med job – kom til anderledes jobsøgning med konkurrencer og forfriskninger i Brøndby Hallen. Messen er gratis, og alle er velkomne, uanset om man akut mangler et job eller blot er nysgerrig på nye karrieremuligheder.
 
 
 

Vi stemmer på tirsdag! Find dit valgsted her

Tirsdag den 24. marts er der folketingsvalg. I Brøndby er der seks valgsteder, og du finder dit valgsted på det valgkort, du har fået med posten. Husk at tage det med. Har du ikke modtaget dit valgkort? Bare rolig – du kan stadig stemme. Mød op på dit valgsted med gyldig legitimation, fx pas eller kørekort. 
 
 
 

Brøndby siger “Tak for mad” – og farvel til madspild

Resterne skal på bordet – ikke i skraldespanden. Ny kampagne giver borgerne konkrete tips til at spare penge og skåne klimaet. Første skridt er en hjemmeside med enkle råd, bl.a. “OverskudsOnsdag”, hvor du laver mad af det, du allerede har.
 
 
 

Mød borgmesteren: 26. marts eller 29. april

Har du noget, du gerne vil dele med borgmesteren? Nu har du igen muligheden. Maja Højgaard fortsætter traditionen med at rykke borgmesterkontoret ud i bydelene, hvor du kan møde hende til en uformel snak og en kop kaffe.
 
 
 

Kom og oplev Danmarks U17-landshold på 1964 Park

Tirsdag den 31. marts kl. 15.00 spiller Danmarks U17-fodboldlandshold mod Østrig på 1964 Park i Brøndby. Brøndby Kommune er vært for kampen, som er en del af kommunens Velfærdsalliance-samarbejde med DBU. Der er fri entré - alle er velkomne.
 
 
 
 

Stem til HOFOR Forbrugervalg

 
Nu kan du stemme på, hvem der skal repræsentere forbrugerne i bestyrelsen for HOFORs vand- og spildevandsselskaber. Der er 26 kandidater at vælge imellem, og afstemningen løber fra den 9. marts til den 10. april 2026.
 
 
 

Lær at tackle angst og depression for dig over 25 år

Oplever du nedtrykthed, træthed, uro, tankemylder, nervøsitet eller bekymringer? 
 
Vi starter et nyt hold 'Lær at tackle angst og depression' tirsdag den 7. april kl. 16.30-19.00 i Kulturhuset Brønden.
 
Man mødes en gang om ugen i syv uger med fokus på at håndtere bekymringer, stress og hverdagen.
 
 
 
 

Aktuelle kulturarrangementer

Comedy Klubaften 24.03.26

Der er garanti for gode grin, når en række etablerede komikere og to såkaldte æsler - nye men talentfulde komikere - griber mikrofonen.

 
 

Fællesspisning og musikquiz 25.03.26

Tag din familie, din nabo eller din bedste ven under armen og kom til fællesspisning, når Brøndby Kulturhuse og Biblioteker og Brønden & Bønnen inviterer til fællesspisning i Kulturhuset Brønden.

Læs mere

 
 

Hyg & Lyt - Sjov og sten 26.03.26

I Hyg & Lyt-klubben handler det om at give børn mellem 8 og 9 år gode læse- og lytteoplevelser - og samtidig have det sjovt med kreative projekter.

Læs mere

 
 

Ledige job i Brøndby Kommune

Vil du være vores nye kollega? Lige nu søger vi fx:

Se alle ledige stillinger
 
Fotos af planter og dyr er uden tvivl blandt de mest populære motiver, når Brøndby bliver foreviget. Har du også taget et billede fra Brøndby? Så bliver vi rigtig glade, hvis du deler det med hashtagget #mitbrøndby, så vi kan følge med – eller send det til os på kommunikation@brondby.dk.
  Link til Facebook-side   Link til Instagram-profil   Link til LinkedIn-side  
 

Gå på opdagelse i Brøndby: Kunstruten

Nyd foråret med en tur på Kunstruten. På den 2 km lange rute gennem Brøndbyøster kan du gå på opdagelse i spændende kunstværker og smukke, farverige gavlmalerier.