Se nyhedsbrevet i browser
 
 
Nyhedsbrev fra Brøndby Kommune uge 43, 2026

Er du bekymret for et barn – så sig det højt!

Brøndby Kommune deltager i disse uger sammen med mange andre kommuner i oplysningskampagnen 'På Lærkevej vokser hvert 6. barn op med vold'. Kampagnens budskab er klart: Hvis du er bekymret for et barn – så sig det højt!
 
 
 

Husk seniormessen den 29. oktober – mød over 40 tilbud i Brøndby Hallen

På torsdag den 29. oktober kan du møde over 40 tilbud til seniorer på messen 'Det Gode Seniorliv' i Brøndby Hallen. Kig forbi, og få inspiration til en aktiv hverdag, lokale fællesskaber, frivillige muligheder og aktiviteter for seniorer i Brøndby.

Læs mere om Seniormessen
 
 

Øresund er blevet marin naturnationalpark – se de nye skilte langs kysten

Nye skilte langs kysten i de danske kommuner ved Øresund skal gøre det lettere for besøgende at få øje på den nye marine naturnationalpark Øresund – og på livet under havoverfladen.  
 
 
 

Fællesskab får flere børn til at cykle eller gå til idræt

Hvordan får vi flere børn til at cykle eller gå til idræt? Projektet Vi cykler til idræt i Brøndby viser, at fællesskab, små aktiviteter og synlige fremskridt kan være med til at motivere flere børn til at vælge en aktiv vej til fritidsaktiviteterne.
 
 
 

Hør den talende bænk fortælle om Brøndbys træer

Efteråret er for alvor over os – og det har smittet af på den talende bænk ved Brøndby Rådhus. Nu kan du nemlig høre Emil fra Materielgården fortælle om plantning af træer og rådhusets juletræ, der ankommer fra Horserød om et par uger.

 
 

Tak for interessen – vi mangler stadig ansøgere til grundlisten

Tak til alle, der har vist interesse for at blive nævninge eller domsmænd. Vi mangler fortsat især unge mellem 18 og 30 år samt indvandrere og efterkommere, så grundlisten afspejler kommunens befolkning bredt.

Læs mere og ansøg senest den 15. november
 

Mød borgmesteren på Ældrecentret Æblehaven

Kom til en kop kaffe og en uformel snak med borgmester Maja Højgaard onsdag 28. oktober kl. 17–18.30 på Ældrecentret Æblehaven, Guldborgvej 6. Alle er velkomne, og tilmelding er ikke nødvendig. Der behandles ikke konkrete sager på stedet. 
 

Sidste rygestophold i 2026 – du kan nå det endnu

Klar til nye vaner? Du kan stadig nå at tilmelde dig et gratis rygestopkursus og få støtte til at blive røgfri.

Der starter nye hold tirsdag den 27. oktober kl. 17.00–19.00 i Kulturhuset Kilden og onsdag den 9. december kl. 14.30–16.30 i Center for Genoptræning og Forebyggelse, Horsedammen 36A.

Læs mere på brondby.dk/rygestop

 
 

Kender du en af Brøndbys frivillige ildsjæle?

Hvem gør en særlig forskel i Brøndby? Hjælp os med at hylde de frivillige, der skaber fællesskaber og gør en forskel for andre.

Du kan indstille kandidater til seks priser, der uddeles ved Foreningsfesten AKTIV 2027 den 12. marts.

Indstil din kandidat senest den 27. oktober 2026.

Læs mere om priserne og indstil din kandidat
 
 
 

Aktuelle kulturarrangementer

Koncertfilm, litteratur og dialog: Heavy metal den 27. oktober i Kulturhuset Brønden

Vi ser en koncertfilm med en af verdens største heavy metalgrupper. Gruppen blev dannet i 1975 i England og har et væld af udgivelser bag sig. 

Læs mere

 
 

Torsdagskrea den 29. oktober i Kulturhuset Kilden

Elsker du også kreative aktiviteter? Så kom til Torsdagskrea i Brøndby Kulturhuse og Biblioteker. Her er der rig mulighed for at afprøve dine kreative idéer.

Læs mere

 
 

LitteraTUR i mørket på Brøndby Naturskole den 3. november

Kom med ud i efterårsmørket når Brøndby Kulturhuse og Biblioteker sammen med Brøndby Naturskole inviterer til bålaften og mørkevandring ved Brøndbyskoven.
 
 
 

Ledige job i Brøndby Kommune

 
Se alle ledige stillinger
 
Ugens fotos: Efteråret kan stadig ses i fuldt flor i Rådhushaven og atriumgårdene, hvor træer og buske lyser op i flotte gule, orange og røde farver.
 
Har du også taget et billede fra Brøndby? Så bliver vi rigtig glade, hvis du deler det med hashtagget #mitbrøndby – eller sender det til kommunikation@brondby.dk
 
  Link til Facebook-side   Link til Instagram-profil   Link til LinkedIn-side