Se nyhedsbrevet i browser
 
 
Nyhedsbrev fra Brøndby Kommune uge 39, 2026

Brøndbys budget på plads: Løsninger i fællesskab

Socialdemokratiet, SF, Radikale Venstre og Enhedslisten har sat deres underskrift på Brøndbys nye budget, som har fokus på et stærkt Brøndby. Budgetaftalen fokuserer på velfærd, fællesskab og grøn omstilling og med en ansvarlig og robust økonomi.
 
 
 

Borgermøde om Fremtidens Brøndby Strand den 5. oktober kl. 17-19 i Brønden

Hør om de første projekter i Fremtidens Brøndby Strand – mobilitetshus, nye boliger og butikker ved stationen. Mød borgmesteren, udvalgsformanden, arealudviklingsselskabet og fagfolkene. Alle er velkomne. Ingen tilmelding.
 
 
 

Borgmestre reagerer skarpt på planer om at bygge ude i Køge Bugt

Brøndby og de seks øvrige kommuner i Køge Bugt Alliancen kontakter nu regeringen efter Hvidovre Kommunes beslutning om at arbejde videre med planer om landindvinding i Køge Bugt. Borgmestrene frygter, at planerne vil skade havmiljøet i bugten.
 
 
 

Mød Bo, der er frivillig på et ældrecenter

For 64-årige Bo Fuursted handler frivillighed ikke kun om at give noget til andre. Det handler også om selv at få noget igen. Bo lærte Nygårds Plads at kende, da hans mor flyttede ind. I dag er han selv frivillig – og han går sjældent hjem uden et smil på læben.
 
 
 

Brøndby Kommune er en del af European TreeTag Campaign 2026

Ved du egentlig hvor stor en værdi et træ har for klima, natur, miljø og mennesker? Det kan du nu få en idé om, ved at besøge det ungarske egetræ i nærheden af indgangen til Brøndby Rådhus langs den rekreative sti rundt om rådhuset.
  
 
 

Kig indenfor hos Behandlingscenter Brøndby

Behandlingscenter Brøndby (BCB) udvider på onsdag den 30. september åbningstiden, og inviterer alle interesserede indenfor til en rundvisning, en kop kaffe og en snak om stedets forskellige gratis tilbud kl. 15.30-17.00. 

Læs mere om BCB og deres tilbud
 
 

Ny i Brøndby? Start Kulturnatten med et varmt velkommen

Fredag 2. oktober kl. 16.30 inviterer vi til velkomstmøde i Kernen. Mød borgmester Maja Højgaard og kommunaldirektør Morten Winge, hør kort om Brøndby og få inspiration til alle mulighederne. Alle er velkomne – tag gerne familien eller en nabo med. Efter mødet kan du fortsætte ud i Kulturnatten.
 
 

Kom og vær med: Stor fælles cykeltur på Vestegnsruten

Vestegnskommunerne inviterer søndag 27. september til fælles cykeltur på Vestegnsruten med natur, kultur og oplevelser undervejs.
 
I Brøndby mødes vi kl. 10.35 ved regnvandsbassinet på Brøndbyøstervej og cykler til Fredskrudtsmagasinet, hvor Forstadsmuseets nye udstilling åbnes som led i Befæstningens Dag 2026. Du kan hoppe på og af, som det passer dig. Det er gratis og åbent for alle.

Se rute, mødested og praktisk info
 
 

Seniorrådets blad: Ny deadline

Deadline for bidrag til Seniorrådets blad “Det grå Guld” er fremrykket fra 10. oktober til 4. oktober 2026. Send dit indlæg til seniorrad@brondby.dk senest 4. oktober.
 

Borgmesteren rykker ud – mød Maja Højgaard på Nygårds Plads

Kom forbi til en kop kaffe og en uformel snak om det, der fylder hos dig. Alle er velkomne, også uden tilknytning til ældrecentret.
 
Du kan møde Maja onsdag den 30. september kl. 17.00–18.30 på Ældrecentret Nygårds Plads, Nygårds Plads 30–32, 2605 Brøndby.

Samtalerne er uformelle, og der sagsbehandles ikke på stedet. Har du en konkret sag, kan du skrive til borgmester@brondby.dk. Tilmelding er ikke nødvendig – kig blot forbi.

Læs mere og se alle datoer
 
 

Aktuelle kulturarrangementer

Koncertfilm, litteratur og dialog: Industrial metal den 29. september i Kulturhuset Brønden

Fire tirsdage i efteråret, viser vi musikfilm i Brøndens biograf, med nogle af verdens mest populære rock- og metalgrupper. 

 
 

Novellelæsekreds i Brønden den 30. september i Kulturhuset Brønden

Kort læsekredsforløb om noveller. Kræver ingen forberedelse. Du behøver ikke at deltage i alle tre.

Læs mere

 
 

Foredrag med Anders Bæk: AI-skabt fake news den 30. september i Kulturhuset Kilden

Vi står over for en oversvømmelse af AI-skabt fake news. Hvordan garderer vi os bedst muligt? Det belyser forfatter, civilingeniør, tech- og AI-ekspert Anders Bæk i sit foredrag.

Læs mere

 
 

Ledige job i Brøndby Kommune

 
Se alle ledige stillinger
 

Ugens foto: Vi elsker den skønne skulptur Klovnen på Nygårds Plads, der blev udført i 1967 af billedhuggeren Claes Lorentzen. Den er en hyldest til den verdenskendte spanske klovn Charlie Rivel (1896–1983), der blev berømt for sit karakteristiske latterbrøl, sin kropskomik og den røde næse, der pegede i vejret. 

Har du også taget et billede fra Brøndby? Så bliver vi rigtig glade, hvis du deler det med hashtagget #mitbrøndby – eller sender det til kommunikation@brondby.dk

 

Nu får letbanen følgeskab af supercykelstien Ring 3-ruten

Supercykelstien Ring 3-ruten, der løber langs den nyåbnede letbane, er officielt åbnet den 22. september.
 
Sammen med letbanens åbning giver den forbedrede cykelforbindelse pendlere langs Ring 3 bedre mulighed for at cykle til arbejde og kombinere cykelturen med letbanen på de længere ture.
 
 
  Link til Facebook-side   Link til Instagram-profil   Link til LinkedIn-side